Børn og unge:

Alle mennesker – store så vel som små – er meningsfulde og værd at elske.

Nogle gange har familier brug for en psykolog som sparringspartner til at se bag om barnets adfærd, så man kan hjælpe dem til bedre trivsel.

Når børn og unge kommer til mig, gør jeg mig umage for at få en god opstart, hvor vi kan lære hinanden at kende, og hvor vi sammen kan afdække de forskellige perspektiver, der er på den problematik du har brug for hjælp til. Indledningsvis skal vi afstemme forventninger og aftale det videre forløb.

Når børn skal hjælpes til bedre trivsel, er de afhængige af at deres forældre tager ansvar for at indføre eventuelle ændringer i hverdagen. Samtaler med både barnet og forældrene vil derfor som regel være den del af behandlingen. Når teenagere og unge voksne kommer, skal vi indledningsvist aftale, i hvilken omfang forældre skal inddrages.

Jeg har mange års erfaring fra kommunalt regi og har derfor et godt blik for inddragelse af skole, netværk osv hvor det er relevant.

Nogle børn og unge (og voksne), der kommer her, har særlige behov. Her trækker jeg på min erfaring med specialpædagogik i arbejdet med at hjælpe til en større selvforståelse og en nemmere hverdag.